Vi har her samlet noget visdom sammen omkring det at samle på gamle Anders And blade. Man kan jo samle efter mange kriterier, og behøver jo slet ikke at være altomfavnende. Der er for eksempel mange

der samler på Jumbobøgerne, men ville det så ikke være sjovt at have dem alle i førstetryk, når man alligevel har spenderet en mindre formue ?. Dette og meget andet kan du læse om i det følgende.

 

Hvordan kommer man i gang med at samle ?

Hvor finder man de sjældne numre ?

Hvor dan opbevarer man hæfterne?

Hvad skal man passe på ?

Hvordan kommer man i gang med at samle ?

Den allervigtigste grund til at samle er - interesse. Med mindre man har sat sig for at samle alle Disneyudgivelser i Danmark, er det en god idé at tænke over hvilke historier man gider at læse, og særligt hvad man ikke gider at læse. Jeg ville for eksempel aldrig bruge en krone på Gavehæfterne, hvis ikke det var fordi, at de har samlermæssig værdi. Som så mange andre sekundærudgivelser fra Disney, er kvaliteten på historierne ikke særligt høj, og kan i bedste fald bruges som sommerhuslæsning, på en MEGET regnfuld dag. Ud over interesse er man også nødt til at overveje hvor meget man vil ofre på sin samling. Lad det være sagt med det samme: det er en dyr

hobby at samle på Anders And nu om dage.Det er derfor en god ide, i det mindste at sætte en tidsmæssig begrænsning på, eksempelvis perioden 1949-1963. Det er naturligvis de ældste de ældste hæfter der er de dyreste, men man skal ikke underkende, at de ældre hæfter har en magi som, simpelthen ikke findes i de nyere årgange. Således synes jeg det er alt for dyrt at anskaffe sig samtlige årgange fra 70'erne og frem. Hvis man går efter en komplet Disneysamling, bør man sætte en tidsgrænse omkring midten af 70'erne, hvor antallet af forskellige udgivelser stadig var overskueligt. Det er tilrådeligt at stoppe i 1973, da det er overordentligt svært at skaffe Den Store Anders And, 1974.

 Hvor finder man de sjældne numre ?

I de fleste ældre udgivelsesrækker, findes der hæfter der er virkeligt svære at opdrive, selvom diverse katalogpriser måske antyder noget andet. Eksempler på den slags relativt billige, men sjældne hæfter er B-hæftet Indianerne, Solohæfte 11 i særtryk, Mandelgaven nr.1 og AA16/64. Den hyppigste årsag hertil er, at hæfterne er forholdsvis

upåagtede, men trykt i et lille oplag. Der er kun få forhandlere der er opmærksomme på sjældenheden af disse hæfter, hvilket medfører at de bliver revet væk. Andre mere kendte hæfter i små oplag, typisk med Carl Barks historier, kan være nemmere at finde, da forhandlerne er opmærksomme på hvor sjældne hæfterne er, hvorfor de også prissættes herefter

.
 Hvor dan opbevarer man hæfterne?

Der findes et utal af måder at opbevare sine dyrbare hæfter på. Man kan i specialforretninger købe nogle særlige plasticomslag, der udmærker sig ved ikke at reagere kemisk med bladene. Dette er ellers det største problem ved at opbevare i copysafes, da bladene med tiden mister farve til plasticomslaget. Desværre er disse specielle omslag temmeligt dyre, så det er kun tilrådeligt at benytte dem til de dyreste og mest sjældne eksemplarer. Jeg anbefaler ganske enkelt at lægge bladene i stakke oven på hinanden - papiret på bladene reagerer ikke indbyrdes. Husk hele tiden at vende bladene skiftvis modsat, således at man undgår at få en skæv ryg på hæfterne. Hvis man er i tvivl om hvorvidt rummet, hvor bladene opbevares, er tørt,  brug da aldrig de ellers pæne kassetter med metalstænger, da

rusten meget nemt kan smitte af. Iøvrigt har disse kassetter den skavank at bladene får en "tunnel" på indersiden, op langs ryggen, så hvis du bruger denne type kassette så pil hæfterne ud og sælg kassetterne - de er ganske mange penge værd! Overvej iøvrigt også at opbevare de ældste hæfter i en bankboks, så de kan sikres mod tyveri, fugt og brand. Almindelige kassetter med plads til 26 numre er glimrende, men kan kun benyttes efter formatskiftet i midten af 50'erne. Brug selvsagt aldrig aviser, kulørte blade eller andet papir med sværte som mellemlægningspapir. Nogle kælderrum har mange insekter. Særligt frygtet er de såkaldte sild, der ernærer sig af papir - hold et vågent øje med dette, før 1949 årgangen er forvandlet til konfetti!

Hvad skal man passe på ?

Før man køber et blad skal man være opmærksom på to forhold: oplag og deciderede fejl. Nogle få Disneyudgivelser er kommet i flere oplag. Dette er meget almindeligt for Jumbobøgerne, hvor de første i serien er trykt i mange oplag. Man kan nemt konstatere om man har førstetrykket eller en senere udgave, idet  førsteoplaget ikke har numre på ryggen. Dette gælder for de først 10-15 Jumbobøger. De to mest almindelige fejl på gamle Anders And blade er beskæring og uoriginale clips - bortset fra dem der er skrevet på. Beskæringen blev gjort, for at de gamle blade, i det større format, kunne proppes ned i standard kassetter. Fomatskiftet til standardstørrelse skete fra og med AA26/56. Som nævnt skal man også passe på uoriginale clips. Mange gamle blade har været udsat for fugt, hvilket er resulteret i at clipsene er helt eller delvist forsvundet.

Vær derfor varsom, hvis et gammelt blad har meget nye skinnende clips. Ødelagte clips er en alvorlig fejl, og man bør ikke kræve fuld pris for bladet, uanset for pænt det end måtte være. Man kan med sikkerhed  konstatere om der er indsat nye clips, hvis papiret omkring det nye clips er misfarvet af rust. End mindre alvorlig fejl er den førnævnte "tunnelfejl", der er opstået ved opbevaring i kassetter med metal stænger. Fejlen er så almindelig, at det kun bør reducere prisen lidt. Mere alvorligt er det imidlertid hvis metalstangen har smittet af på papiret. Den absolut værste fejl er rifter i papiret, som går helt ind i tegningerne i bladet. Vær opmærksom på, at et hæfte sagtens kan have rifter ind i bladet, selvom det ikke kan ses når bladet er lukket.